D.J.J.F.'s historie.

Historien bag Dansk Japansk-Jujitsu Forbund.

For at forstå hvor Dansk Japansk-Jujitsu forbund har sine rødder, er det nødvendigt at se på den historiske udvikling der er sket inden for selvforsvar i Danmark siden starten af 1900 tallet.

Hvornår ju-jitsu eller jiu-jitsu egentligt er kommet til Danmark fortaber sig i fortidens tåger, men der findes bøger tilbage fra 1906 der beskriver jiu-jitsu træning i Danmark. Så på dette tidspunkt har der været undervist i selvforsvar i landet.
(kilde: Judo, - den milde vej, side 41.)

I de efter følgende år opstod en række institutter hvor der blev undervist i bl.a. selvforsvar, rundt om i landet. Dette skal bl.a. søges i den Danske befolknings behov for uddannelse og lærevillighed der bl.a. skete ved aftenskole kurser og hjemmestudier. Sidst i 20erne og i starten af 30erne eksisterede der flere institutter der havde selvforsvaret på programmet.

Et af disse institutter var grundlagt af en tidligere instruktør ved politiskolen og hærens gymnastikskole Ole Kringelbach, der som så mange andre har udgivet en række bøger om emnet. Ole Kringelbachs Jiu-jitsu institut er grundlagt i 1931, hvilket viser at der allerede før krigen eksisterede klubber og foreninger der underviste i selvforsvar.
(kilde: Jiu-jitsu håndbog i selvforsvar og politigreb, bagsiden.)

Anden verdens krigen satte imidlertid en stopper for aftenskolevirksomheden som den var kendt inden krigens udbrud. Ikke at den stoppede helt, - men aftenskolerne blev i de første år af krigen knapt så besøgte som før. Danmark var nu besat af tyskerne og som følge af situationen ude i verdenen og i Danmark, skete der ikke så meget på selvforsvarsfronten. Dette gjorde også at det mod slutningen af krigen var svært at skelne jiu-jitsu og judo fra hinanden. Først omkring 1943 blev de første egentlige klubber etableret i Esbjerg og Fredericia.

Den 5. januar 1944, blev foreningen ”Dansk jiu-jitsu forening” stiftet ved et møde i Hellerup. Formålet var at dyrke ”kano jiu-jitsu”, altså det vi kender som Judo. Formanden var premierløjtnant Knud Janson. Om foreningens medlemmer kan oplyses at de alle var aktive medlemmer af den Danske modstandsbevægelse, hvorfor det til tider var så som så med træningen, og den træning der blev praktiseret var af den mere brutale slags.
(Kilde: Judo, - den milde vej, side 41-42)

Efter krigen fortsatte foreningen sit virke, og det lykkedes at få mere kvalificerede instruktører til landet og undervise. Således fik man i slutningen af 40erne instruktøren Koizumi til landet. Han gav de danske judofolk et kvalificeret grundlag for at udøve ' deres kampkunst. Der blev oprettet specielle foreninger for kvinder, da mænd og kvinder blev undervist adskilt.

I 1952 blev foreningen splittet i to forbund. Det ene var Dansk judo union, det andet var Dansk judo og jiu-jitsu forbund.

Dansk judo og jiu-jitsu forbund under ledelse af Knud Janson, blev medlem af International World Judo Federation (IWJF – stiftet i 1952), hvis ideer og mål senere udviklede sig så meget at organisationen skiftede navn til International Judo and Jiu-jitsu Leage.(IJJL, - stiftet 28. dec. 1963)
(Kilde: Lærebog i moderne Jiu-jitsu og Judo, side 11.)

Denne organisation var Dansk judo og jiu-jitsu forbund og landsorganisationen ”Selvforsvarsmærket”, medlem af.

Hvorfor Knud Janson skifter fra IJJL over til IMAF, har jeg endnu ingen oplysninger om. I 1971 er Dansk judo og jiu-jitsu forbund stadigt med i IJJL.

I 1974 stifter Knud Janson Dansk Aikido Ju-jitsu og Karate forbund (DAJK), hvori han har sit virke i frem til sin død. DAJK bliver optaget i International Matial Arts Federation (IMAF) i 1982. DAJK ledes af Birgit Trillingsgaard (4 DAN Nihon ju.jitsu), frem til 1997, hvor hun beslutter sig til at opløse organisationen.

Denne opløsning fører til et brud mellem de klubber der er i organisationen. Klubberne deler sig i to lejre. Dansk Japansk-Jujitsu Forbund (DJJF) med Hans Laustsen som formand og Dansk Budo Sammenslutning (DABS) med Leif Kjeldsen som præsident. Begge organisationer er medlem af IMAF.

DJJF består i dag af flere klubber rundt om i landet, som gennem deres medlemskab af DJJF, er tilknyttet IMAF, der igen er en organisation under det Japanske Budo akademi Kokusai budoin. Dette akademi er godkendt af den Japanske kejser og består af en række forskellige budodicipliner, fx karate, judo, Nihon Ju-jutsu, iaido mv., der alle beskæftiger sig med de traditionelle øvelser inden for de respektive discipliner.

Hver klub der er medlem af DJJF, er i kraft af deres medlemskab i stand til at afholde internationalt anerkendte gradueringer. DJJFs hoved disciplin er Nihon Ju-jutsu, men der undervises og så i karate og stavkunst.(Tanbo, Hanbo og Bo jutsu). DJJFs arbejde er primært at registrere gradueringer, og formidle de informationer der kommer fra og skal til, Japan, men DJJF arrangerer også kurser, nationale som international, hvor der gives undervisning af højtgraduerede instruktører fra hele verden. I de senere år har vi haft besøg af instruktører fra Tyskland, USA, Sverige mv.

DJJF og DABS har etablere et samarbejde på tværs af organisationerne, for at dæmme op for et krav fra Japansk side om et hovedkontor for hvert IMAF land. Da begge organisationer er medlem af IMAF, men har forskellig holdning til mange organisatoriske og træningsmæssige ting, vil en fusion af forbundene, ikke på nuværende tidspunkt kunne lade sig gøre. Derfor har man nu etableret et overordnet fælles kontor for begge forbund, således at begge organisationer kan bibeholde deres selvstændighed, og samtidigt fortsat være medlem af IMAF.

Henrik Bo Jørgensen

Litteratur. Liste:

Hans Bonde, ”judo, – den milde vej”, Borgens forlag, 1 udg, 1 oplag 1989.

Ole Kringelbach, ”Jiu-jitsu Håndbog i selvforsvar og politigreb”, Kringelbachs forlag, København 1961.

Knud Janson, ” Lærebog i moderne Jiu-jitsu og Judo”, J. Fr. Clausens forlag, 6 ugd. 1 oplag 1971.